Marion Rosen

slide marion rosen

Rosenmetoden er udviklet og navngivet af den tysk/amerikanske fysioterapeut Marion Rosen ( 1914 - 2012).

Hun mødte i sin ungdom mange af samtidens banebrydende personligheder inden for psykologi og kropsterapi, bl.a. elever af Jung. I 1930 studerede Marion vejrtrækning og afspænding i München hos Lucy Hejer, som var uddannet af Elsa Gindler, en velkendt udvikler af kropsterapier. Marion Rosen er uddannet fysioterapeut i Stockholm og senere USA.

I 1982 gav hun sit første kursus i Sverige og har siden været en stor inspirator og underviser for mange. Så sent som sommer 2009 afholdt hun kurser i Oslo og Stockholm, 95 år gammel.

Hendes opdagelser, indsigt og erfaringer, respekten for det enkelte individ, samt erkendelsen af, at kroppen (det enkelte menneske) selv rummer muligheden for at løse op for spændinger og forvandle ubehag, smerter og sygdom til glæde og livsmod, har dannet grundlaget for metoden.

Marion Rosen har altid lagt vægt på den nære sammenhæng mellem krop og psyke/sind/sjæl og vigtigheden af at disse er i balance. Hun sagde at rosenterapi er ”massage for sjælen” og at metoden kan bidrage til en forandring fra den du tror du er til den du virkelig er – hvis du selv vil det.